Niels Bo Poulsen: Den store fædrelandskrig

Biblioteket har et lille hjørne med diverse fagbøger. Det er absolut ikke den største samling og udvalget er samtidig spredt ud over mange kategorier. Således er det ikke mange historiebøger, vi kan byde på, men nu har vi dog indkøbt Den store fædrelandskrig, der skildrer Sovjetunionen fra 1939 til 1955. Det er efter undertegnedes mening særdeles interessant læsning. Ganske blodigt i flere kapitler, da Poulsens detaljere-de kildestudier afslører helt ufattelige antal men-nesketab forårsaget af krigens ødelæggelser, men i lige så høj grad af systemet. Og det er nok i særlig grad skildringen af det sovjetiske system, der løfter bogen. Det er på mange måder ufatteligt, at så mange mennesker kunne holdes i så stramme tøjler af så få ledere.
Kan absolut anbefales, men ikke til natbordet.
AKKA Hip Hop Honor

Jan Guillou: Fjenden i os selv

Jan Guillou har med denne krimi taget fat i et emne, der er opstået i skyggen af de seneste års krig mod terror. Således er ”Fjenden i os selv” at forstå som frygten for det ukendte og det mulige hysteri, der heraf kan opstå i takt med at politikere og medier råber ”ulv”, blæser en storm op i et glas vand og der-med kommer på kant med, hvad der er ret og uret i den såkaldte ”kamp mod terror”.
Temaet er vel fortsat relevant, da man nu fra tid til anden kan se resultatet af de skærpelser, der blev indført med terrorpakker mv. Deraf følger jo diskus-sionen om hvornår lovene gælder og hvornår de ikke gælder. Dvs. hvornår er man terrorist? Og historien er som altid velfortalt og krydret med forskellige personskildringer. Alt i alt er det således en glimren-de og hurtigt læst krimi, der dog ikke hører til de allerbedste fra Guillous hånd.
AKKA

Verden er ét land af Farshad Kholghi

(Minder og meninger)

En underholdende, polemisk og debatskabende be-retning om Kholgis iranske barndom, sin danske ungdom og ikke mindst om hans syn på vores sam-fund lige nu.
Vi hører om Farshads opvækst i Iran og flugten til Danmark, vi er med ham til audition som ung Elvis-wannabe og senere, da han overfaldes af unge ind-vandrere på Blågårdsgade i København. De muntre og barske minder danner en baggrund, der gør hans ofte krasse kritik af vores samfund personlig og tro-værdig.
Farshad Kholghi er en flittigt benyttet skuespiller, foredragsholder, klummeskribent, forfatter m.m. Han er bl.a. kendt fra filmene Pizza King og Nord-kraft samt tv-serierne Nikolaj og Julie og senest For-brydelsen.
[ref. : www.gyldendal.dk]

Nexø Trawl af Dennis Gade Kofod

Thomas er altid den første. Den første til at svømme ud i stormvejr, den første til at drikke sig fuld, ryge pot og sniffe coke, den første til at få tæsk. Og den første til at dø.
Før ham var hans far, fiskeren Esben, kendt for sine drukture, frygtet for sin vildskab og højt elsket af sit livs Sanne. Endnu længere tilbage skabte Mads Toft vodbinderiet Nexø Trawl, der er omdrejningspunkt for historien om byens succes-rige fiskeindustri - lige indtil Sildekongens død. Mads' og Esbens historier trækker spor i Nexø, og sammen med Thomas går fortælleren på en grådig jagt i livets yderområder. "Nexø Trawl" følger de to teenagere fra de mødes en nytårsaften og sprænger Jehovas Vidners rigssal i luften, til Thomas møder døden i en jolle 15 år sene-re. Nexø Trawl er provinsopgør, øretæver, sprut og stoffer, og en dyb, oprigtig kærlighed til det at vokse op og blive til.
(ref.: www.gyldendal.dk)

Snemanden af Jo Nesbø (Krimi)

En række gifte kvinder forsvinder samme dag, som den første sne falder. Og i haven hos Birte Becker står der en snemand, som ingen i familien har lavet, og kigger lige ind ad vinduet med sorte øjne.
Historien, der starter som en ret almindelig krimi, tager virkelig fart i løbet af bogen og overrasker med en ganske uventet afslutning.
Snemanden er den syvende roman i serien om Harry Hole, vicekommissær ved Oslos politi, men kan sag-tens læses selvstændigt. Det er rigtig god underholdning. [MS]

Eremitkrebsene af Anne B. Ragde.

En underholdende fortsættelse af Berlinerpoplerne.

Anne B. Ragde er norsk forfatter med et godt blik for personskildringer og en god historie. Bogen følger parallelt de tre søskende og den enes datter, som først fornyelig i en alder af 37 år er kommet i kontakt med familien. Hendes far driver slægtsgården alene uden for Trondheim og har for længe siden vendt verden ryggen. Han lever i yderste armod på den forfaldne gård, hvor griselugten hærger. Da han brækker benet, træder datteren til og forlader Oslo. Hun må se til, hvordan faren i tragisk-komiske situationer isolerer sig mere og mere. Hårdt presset må hun tage stilling til, om hun vil overtage gården. De to farbrødre følger udviklingen på afstand og har hver deres problemer. Den ene er bedemand i den nærliggende by. Han jagtes stærkt af en elskovssyg enke. Den anden farbror bor i København med sin bøsseven, som foreslår, at de skal have et barn sammen. Det er en underholdende og velskrevet bog.

NHS.

Dorthe Emilie Røssell: Jeg brød et løfte

Dorthe er bare seks år i 1940. Gennem et barns øjne oplever vi besættelsestiden i København, både den besværlige hverdag og de meget dramatiske begivenheder, Dorthe bliver inddraget i. Hendes far bliver hurtigt aktiv i modstandsbevægelsen, og hjemmet spiller en central rolle for faderens modstandsgruppe. Her holdes møder og gemmes våben, og mange jøder tilbringer de sidste timer her, mens de venter på transporten til Sverige. I flere år er Dorthe og hendes dukkevogn kurer for modstandsgruppen, indtil forældrene bliver anholdt af tyskerne i 1944. Faderen bliver tortureret, dømt og sendt i KZ-lejr, og lille Dorthe slipper heller ikke for at blive ført til Shell-huset. Her bliver hun forhørt af Ib Birkedal Hansen, som også anholdt hendes forældre. Faderen overlever fangenskabet men kommer hjem som en nedbrudt mand, og han pålægger Dorthe aldrig at tale om de traumatiske oplevelser under krigen. 60 år senere læser forfatteren Peter Øvig Knudsens bog ”Birkedal” og beslutter, at tiden er inde til at skrive og udgive sine erindringer fra besættelsestiden. (KF)

Frode Z. Olsen: Den dag sneen kom

Det er altid spændende, når krimiforfattere rent faktisk ved, hvad de taler om. Og sådan er det her…. Frode Z. Olsen er politimand og har en række høje stillinger ved ordensmagten bag sig, og det fornægter sig ikke på noget tidspunkt. Forfatteren kender til det praktiske opklaringsarbejde og behandler på godt og ondt stoffet meget jord-
I denne krimi følger vi kriminalinspektør Bellmann. En kold vinterdag henvender en engelsk politiforbindelse sig. En engelsk politikers 21-årige søn er stukket af hjemmefra. Han er siden sporløst forsvundet, men noget tyder på, at han er havnet i København. Bellmann går modvilligt med til at bistå ved en uofficiel eftersøgning. I søen i Østre Anlæg finder en gartner et lig, der viser sig at have forbindelse til den forsvundne søn. Desuden erfarer vi, at den engelske politiker i en fjern fortid har arbejdet for et investeringsselskab og her har fiflet skamløst med andre folks pensionsopsparinger. Og hvem ved, om dét måske har noget med sagen at gøre. Ikke mere skal røbes her….

Stenhuggeren

Camilla Läckberg: Stenhuggeren

Tredje bind i serien om for fatteren Erica Falck og politimanden Patrik Hedström er omend endnu bedre og mere velskrevet end de to første. Det er som om at Camilla Läckberg bliver bedre og bedre for hvert bind (og de første var absolut gode). Svenskerne er enige; som noget enestående lå alle tre bøger i 2006 på den svenske top-ti bestseller liste. Stenhuggeren er også den næstmest solgte bog i Sverige overhovedet i 2006. Har du ikke læst ”Isprinsessen” og ”Prædikanten” kan du låne dem på biblioteket.

Vi er tilbage i Fjällbacka. Denne gang er det fundet af en druknet pige i et hummernet der sætter begivenhederne i gang. I første omgang tror man at hun er faldet i vandet fra kajen, men da lægerne finder spor af sæbevand i hendes lunger, er man klar over at man har med en morder at gøre.

Pigens familie er med sædvanlig Läckbergs ”humor” noget for sig selv. Patricks arbejde gøres ikke bedre af at Erica kender pigens mor, og af at han selv har mødt pigen flere gange. Samtidig har parret problemer på hjemmefronten, for det er ikke nemt med en nyfødt i huset.

Baggrunden for motivet får vi fortalt i de historiske tilbageblik, som Läckberg fletter ind i den nutidige handling. Denne historie er genial, og man sidder tilbage med en følelse af at ønske det havde været en selvstændig historie.

Kan varmt anbefales til alle der elsker en god velskrevet krimi med spænding til det sidste. (ACR)

Den, der hvisker, lyver

Thorstein Thomsen: Den, der hvisker, lyver.

Thorstein Thomsen har skrevet mere end halvfjerds bøger for børn og unge, manuskripter til spillefilm og flere hundrede sange.

Han har ”kun” skrevet 3 voksenromaner og det er faktisk synd – for ”Den, der hvisker, lyver - er en pragtfuld roman. En letlæst, vedkommende og rørende roman om en mand, der ikke kan elske – fordi han ikke elsker sig selv. En godt fortalt historie, som man ”flyver lavt igennem”. Hovedpersonen Niels Ruel er præget af sin opvækst i et indremissionsk boghandlermiljø. Han har fornemmelse for litteratur – især den der sælger.

Som 17-årig kommer han til København og lærer hvordan livet også kan forme sig. Han er genert og tilbageholdende, men det hjælper da han lærer Flemming at kende. Flemming bliver en nær ven og får stor betydning for Niels’ udvikling, men Flemming bliver bidt af Hitler og melder sig til Østfronten.

Niels gifter sig, får børn og sit eget forlag – men han åbner sig ikke. På arbejdet beviser han sit værd – men i kærlighedslivet har han svært ved at få tingene til at lykkes.

Bogen giver et godt billede af tiden i Danmark fra 1930’erne og frem til nu og kan bestemt anbefales. (GSL)

Blodskyld

Åsa Larsson: Blodskyld

Endnu engang skal vi op til midnatssolen i Kiruna. Denne gang bliver en kvindelig præst myrdet og det trækker selvfølgelig nogle ubehagelige paraleller til mordet på Victor Strandgård nogle år tidligere.

Dette er ikke et opkog på første binds succes. Her får vi et meget godt og præcist indblik i det nordlige Sveriges små lukkede samfund, hvor en mand er en mand -og hvor en præst er en... mand!

Rebecka Martinsson har det ikke godt, og meget mod sin vilje tager hun med sin chef op til en lille flække uden for Kiruna for at ordne nogle juridiske spidsfindigheder.

Dette bliver et gensyn med nogle af de personer hun mødte i ”Solstorm”, en af disse er politikvinden Anna-Maria Mella som i denne bog har en mere fremtrædende rolle.

Åsa Larsson spinder en god historie, der er plads til at bipersonerne fylder, og ikke at forglemme den sideløbende fortælling om hunulven ”Gule ben”.

Bogen kaldes en krimi, men jeg vil nu vove pelsen og kalde det en yderst velskrevet roman der omhandler mord, menneskelig og deres konsekvenser og deres opklaring. Lækker læsning. (ACR)

Vejs Ende

Lisbeth Brun: Vejs Ende

Hvad gør man når man får et sammenbrud og finder ud af at verdnen ikke altid ser ud, som man ønsker den skal se ud? Bogens hovedperson, arkitekt Lærke Holm Larsen, bliver sygemeldt fra sit arbejde og køber et sommerhus på den egn, hun voksede op hos plejeforældrene. Herefter begynder alt det, hun har forsøgt at glemme, igen at komme frem i erindringen, og hun bliver tvunget til at se kendsgerningerne i øjnene. Bogen er let at gå til og giver et godt indtryk af, hvordan hovedpersonen kommer igennem og videre efter et sammenbrud. Den kan absolut anbefales. (Birgit Frøik)

Den som blinker er bange for døden

Knud Romer: Den som blinker er bange for døden

Knud Romer er vokset op i Nykøbing Falster med en dansk far og en tysk mor. Har læst litteraturvidenskab på Københavns Universitet, været tekstforfatter og skuespiller. Bogen er hans første roman.

”Den som blinker er bange for døden” er en velskrevet og underholdende bog. Men også chokerende læsning om en socialt isoleret barndom og en familie på ”tålt” ophold i 1960’ernes Nykøbing Falster – bare fordi ens mor var tysker.

Bogen fortæller ikke bare Knuds historie, men også hans forældres og deres forældres historie – og også onkler og tanter er med. En samling originaler, fantaster og drømmere. Mange gange må man trække på smilebåndet over pinlige episoder f.eks. i forbindelse med fødselsdage og nytårsaftener. Andre gange er man dybt ulykkelig på Knuds vegne – skolekammeraterne udviser stor opfindsomhed i at chikanere Knud på alle mulige måder, mens lærerne vender ryggen til.

Tilfældet ville at jeg i forbindelse med læsningen af bogen fik besøg af en god ven, der har boet på Falster i mange år. Her har bogen virkelig bragt sindene i kog. Knud Romer anklages for at udstille skolekammerater og andre letgenkendelige personer i lokalmiljøet – som tager afstand fra hans beskrivelser. At der i 60’erne skulle være problemer i at have en tysk mor og at det skulle føre til mobning af racistiske årsager, kan man ikke genkende.

Men nu er det vel sådan med erindringer, at de må videregives med den frihed der ligger i at forfatteren forholder sig til både, hvad der reelt skete, men også tilføjer det årene har gjort ved erindringerne. Under alle omstændigheder – bogen er velskrevet og læseværdig, og så må man løbende gøre op med sig selv hvad man tror, der er fri fantasi og hvad der er reelt. Måske er der noget om, at det er bedre at overdrive end at være kedelig? Denne bog er i hvert tilfælde alt andet end kedelig. (GSL)

Solstorm

Åsa Larson Solstorm Religiøs fanatisme er noget de fleste i de senere år har forbundet med Islam. Her får vi en god modvægt til dette billede. I Åsa Larssons debut roman trives den fanatiske kristendom i bedste velgående. Omdrejningspunktet er den genopstande Viktor Strandgård. Først døde han på operationsbordet efter en ulykke, derefter blev han nogle år senere myrdet. I den mellemliggende periode er det lykkedes ham at samle de tre forskellige menigheder i Kiruna til en stor, hvor han selv er midtpunktet, manden der døde og mødte Gud.
Handlingen kan lyde noget fantastisk, men ikke desto mindre kunne man for nylig læse om et tilsvarende mord i Lapland inden for den fanatiske sekt Kristi Blod.
Åsa Larsson er debutant og endnu et skud på stammen blandt de mange fremragende svenske krimiforfattere. Hun kommer selv fra byen der ligger på jernbjerget ”ræverøde Kiruna”, og miljøet i ”Solstorm” bærer præg af forfatterens kendskab til egnen. Hun ejer evnen til at skrive om sne og kulde så læseren rækker ud efter tæppet for at undgå forfrysninger. Endnu engang er det en fornøjelse at slutte en bog med tanken ”hvor er det godt at der er flere i serien”. Jeg glæder mig til at tage fat på nr. 2 i serien (Blodskyld), komme nord for polarcirklen og møde politiinspektør Anna-Maria Mella og Advokat Rebecka Martinsson igen. (ACR)

Det, jeg har mistet

Bertill Nordahl & Lene Hein Sørensen
Det, jeg har mistet

En tilfældig begivenhed på Sankt Hans Torv på Nørrebro i København bliver til skæbne for hovedpersonerne i denne bog.
Hvad gør man, når man har mistet det vigtigste i sit liv – og ikke føler at ”samfundet/myndighederne” griber tilstrækkeligt effektivt ind? Griber man til hævn og selvtægt? Eller forsøger man at acceptere skæbnens tildragelse og dermed at komme videre. Hvad betyder ens egen selvforståelse – at man som udgangspunkt føler, at man er et humanistisk menneske?
I denne bog gør et ganske almindeligt menneske, noget hun ved hun ikke bør gøre. Hun tager hævn, hun vælger at gribe ind i andre menneskers liv, som der er blevet grebet ind i hendes.
Bogen er spændende og medrivende – ikke mindst på grund af den realistiske situation, den tilfældige begivenhed, som vi genkender. Sproget er nudansk og ofte nærmest talesprog. Den giver et godt billede af indvandrermiljøet og samspillet med det danske samfund.
Bogen er bestemt læseværdig – og anbefales hermed. (GSL)

Min tid som fårehyrde og andre erindringer

Le Klint
Min tid som fårehyrde og andre erindringer

Le Klint lagde som ung navn til sin fars firma – og dermed til de berømte lampeskærme. Le Klint har tidligere skrevet en bog om sin opvækst og sin konflikt med faderen. I denne bog nævnes faderen kun sporadisk, i stedet handler den om rejser og ophold på ydmyge steder blandt jævne mennesker verden over.
Også oppe i 80’erne foretrækker hun, når hun rejser – og ofte opholder sig længe på fremmede steder, at bo under meget primitive forhold. Hun har ikke meget til overs for det moderne menneske, der kræver komfort og karriere. I stedet fokuserer hun på, hvordan livet og lykken (for hende) findes i de små ting, under jævne forhold.
Bogens særkende er Le Klints åbne, levende, konkrete og sanselige beskrivelser af natur og mennesker, dyr og planter, belysninger, vejrskift, huse, omgivelser, farver, lyde og sansninger.

Det er en anderledes lille bog, skrevet af et menneske, der har fundet sin helt egen sti. Man kan lære noget, man kan være enig/uenig i hendes livsbetragtninger – men aldrig ligegyldig. (GSL)

Oh Romeo

Merete Pryds Helle Oh, Romeo Jeg havde aldrig troet, at jeg skulle komme til at læse en af Meretes bøger… Hun var min veninde, men i 1.g snuppede hun min kæreste (nå, ja – måske var vi ved at være færdige) – men hun kunne godt lige have ventet 14 dage. Er gået uden om hendes forfatterskab indtil nu, hvor – jeg nærmest blev tvunget til at læse den bog til anmeldelse. Og tak for det – for hvilken bog!!! Jeg slugte den i et langt åndedrag…

Oh, Romeo er en realistisk samtidsroman om to unge menneskers umulige kærlighed, skrevet over William Shakespeares tragedie Romeo og Julie.

Julie er ph.d.-studerende på Retsmedicinsk Institut. Hun bor alene, veninderne er i fuld gang med at stifte familie og hun føler sig hudløst ensom.

Romeo er indvandrer fra Iran. Han kører taxa, men drømmer om at læse til læge.

Romanen foregår i København – med mange referencer til efteråret 2005. Romeo og Julie er moderne mennesker, der går i fitnesscenter og deler tanker med ”bloggen”.

Romeo og Julie forelsker – velvidende at de har alle odds imod sig. Og meget sker, mens man sluger romanen og bare håber ”at kærligheden overvinder alt”. Det er en fantastisk gribende og troværdig roman om nutidens Romeo og Julie. Selvom romanen kun er på 127 sider, føler man, man kommer helt ind under huden på hovedpersonerne. Sproget er smukt og sanseligt og alligevel knapt og præcist.

"Oh, Romeo" er en politisk roman om kulturforskelle og manglen på forståelse for "de andre", men vigtigst af alt er det en roman om den store, ægte kærlighed. LÆS DEN!
(GSL)

De retfærdige

Martin Krasnik De retfærdige – en islamisk stafet Islam - religion eller ideologi

Martin Krasnik har rejst rundt til islamister i London, Teheran, Beirut, Lahore og Riyadh for at forstå islam som politisk ideologi, hvilket samfund ønsker islamisterne, og hvad vil der ske med os, som ikke er muslimer. Han spørger: er der plads til os ikke-muslimer i islamiske stater med sharialovgivning, kan vi leve sammen i fred?

Ud af rejserne og de mange samtaler er der kommet en meget interessant og meget aktuel bog. Et af bogens tilbagevendende områder er retfærdighed, og Martin Krasnik (og læseren gennem ham) sander, at retfærdighed opfattes meget forskelligt alt efter hvilken tro og kultur, man lever i. Mange af de interviewede, som Martin Krasnik snakker med på sine rejser, har fået hele eller dele af deres uddannelse i vestlige lande og de læser engelske og amerikanske magasiner; men har alligevel en opfattelse af verden, som ligger langt fra den Martin Krasnik (og mange danskere) har.

Det er en bog, der tager tid at komme igennem. Den sætter gang i mange tanker. Jeg havde håbet på at opnå en mere klar opfattelse/forståelse af os - contra ”de andre”. Men føler mig bare forvirret på ”et højere niveau”. Islamisterne er lige så forskellige som os…

“Du kan hvis du tør”

Herbert Pundik
“Du kan hvis du tør”

PUNDIK TØR

Herbert Pundik er et fantastisk menneske, der har levet og stadig lever et fantastisk liv. Hvad han har gjort og oplevet er kun meget få forundt. Heldigvis har han besluttet at delagtiggøre os andre i sin spændende historie. Indtil nu er det sket gennem to erindringsbøger. Den første hed: ”Det er ikke nok at overleve” fra 2005. Den anden har titlen: ”Du kan hvis du tør” fra 2006.

Den nyeste bog handler om de 23 år, hvor Pundik var chefredaktør for Politiken, dvs. årene fra 1970 til 1993. En eminent og sprudlende beretning om tiden fra det vovelige (?) spring fra journalist i Israel til chef for et stort dansk dagblad i krise. Fra korrespondentrollen til ansvaret i Politikens berømte hjørneværelse. Fra de første vanskelige år med Politiken til de mange år, hvor bladet var landets største morgenavis. Og samtidig et blad, der på Pundiks personlige initiativ involverede sig direkte i en masse projekter inden for kultur, hjælp til nødstedte verden rundt, kamp mod uretfærdighed, og meget andet.

Det er også en bog, der giver et glimrende indblik i dansk politik i de år, den omhandler. Og i begivenhederne i Mellemøsten. Meget få mennesker er bedre placeret til at flette en redelig beretning sammen om alle disse forhold end Herbert Pundik.

Begge bøger er en sand fornøjelse. Især fordi Pundik altid har vist, at HAN TØR. Også når det skete med en stor personlig risiko.

(Anmeldt af: Niels Jørgen Thøgersen)

Stormogulen

Ole Lange
Stormogulen

En bog om C.F. Tietgen – en finansmand, hans imperium og hans tid 1819-1901.
Ole Lange er professor ved Copenhagen Business School udi virksomhedshistorie, og han kan sit kram. Han har tidligere skrevet om H.N. Andersen og ØK, om Lauritzen-gruppen og om B&W, så han er mere end almindeligt godt inde i forretningslivets tankegange, mål og midler. Ole Lange har også tidligere skrevet om Tietgen, og han er således særdeles godt inde i stoffet om denne meget entreprenante og beslutsomme personlighed, som også havde sine mere skæve og mørke sider.
Carl Frederik Tietgen var en af de helt store danskere og en af den industrielle revolutions absolutte drivkræfter. Han blev udnævnt til direktør for Privatbanken ved dens stiftelse i 1857, og blev derefter medstifter i – man fristes til at sige – alle betydelige danske industrivirksomheder. Her skal nævnes nogle af de mest kendte: Store Nordiske Telegrafselskab, Det Københavnske Sporvei-Selskab, DFDS, B&W, Tuborg, Danske Spritfabrikker, De Brockske Handelsskoler og De Danske Sukkerfabrikker.
Tietgen var ikke kun en benhård og dristig forretningsmand. Han stod f.eks. også for færdiggørelsen af Marmorkirken i København, også kaldet Frederikskirken. Den stod endelig færdig i 1894, 145 år efter at byggearbejdet var påbegyndt. Opførelsen af Tårbæk kirke stod han også for, ja, selv Lyngby kirke havde han købt af staten i 1868. Kort før sin død i 1901 solgte han den til Lyngby Kommune!
Tietgen blev født i Odense i 1829, og idag er flere gader, byens handelsskole og et nyt erhvervsområde ved motorvejen over Fyn opkaldt efter den berømte dansker, men som der også står på CBS’s hjemmeside så ”skabte Tietgen et finansielt netværk ... fra Jylland til Kina. Men han gjorde det ved systematisk at misinformere Børsen, offentligheden og aktionærerne, og han var ikke bleg for yderst risikable storpolitiske eventyr”.
Jeg skal straks tilstå, at jeg kun har nået at læse bogens 6 første kapitler om Tietgens barndom, ungdom, uddannelse og hans entré på den københavnske bank- og forretningsscene, og det er meget interessant læsning. Ole Lange skriver fabelagtigt klart og forklarende, og man får et fantastisk godt indblik i tidens nationale og internationale problemer. Det er ind imellem spændende som en kriminalroman, og jeg har en stærk fornemmelse af, at de 600 sider ikke er een for meget. Bogen er glimrende illustreret, og de mange mennesker som optræder er portrætteret dels med tegning eller foto og dels en kort tekst. C.F. Tietgen er et meget spændende og imponerende bekendtskab, og biografien særdeles velskrevet – en anmelder har kaldt den intet mindre end et mesterværk. God læsning!
(LT - kilder Wikipedia og Insights@CBS)