onsdag den 28. marts 2007

Det, jeg har mistet

Bertill Nordahl & Lene Hein Sørensen
Det, jeg har mistet


En tilfældig begivenhed på Sankt Hans Torv på Nørrebro i København bliver til skæbne for hovedpersonerne i denne bog.
Hvad gør man, når man har mistet det vigtigste i sit liv – og ikke føler at ”samfundet/myndighederne” griber tilstrækkeligt effektivt ind? Griber man til hævn og selvtægt? Eller forsøger man at acceptere skæbnens tildragelse og dermed at komme videre. Hvad betyder ens egen selvforståelse – at man som udgangspunkt føler, at man er et humanistisk menneske?
I denne bog gør et ganske almindeligt menneske, noget hun ved hun ikke bør gøre. Hun tager hævn, hun vælger at gribe ind i andre menneskers liv, som der er blevet grebet ind i hendes.
Bogen er spændende og medrivende – ikke mindst på grund af den realistiske situation, den tilfældige begivenhed, som vi genkender. Sproget er nudansk og ofte nærmest talesprog. Den giver et godt billede af indvandrermiljøet og samspillet med det danske samfund.
Bogen er bestemt læseværdig – og anbefales hermed. (GSL)

Ingen kommentarer: