Nye bøger på biblioteket

Nye voksenbøger på biblioteket:
Thorstein Thomsen: Den der hvisker lyver
Åsa Larsson: Blodskyld
Knud Romer: Den som blinker er bange for døden

Nye børnebøger på biblioteket:
Henrik Einspor: Dykkerdetektiverne, Bugtalerens kuffert
Ramis og Cera: Flunkernes forunderlige verden
Shelley Fowles: Klatre-Rosa
Bertill Nordahl Stubbe: Riddersøn får sin 1. ven
Bertill Nordahl Stubbe: Riddersøn udviser mod
Kenneth B. Andersen: Slaget i Caïssa
Anne-Marie Pol: Jeg bestemmer selv (serie om dans)
Anne-Marie Pol: Nina – en stjerne på vej
Jana Frey : Tænd lige lyset igen!
Kenneth Grahame: Vinden i Piletræerne
Caroline Bingham: Monster Maskiner
Anderberg & Nordquist: Jorden rundt på 5 minutter
Kirsten Raagard: Flyveturen (papbog)

Solstorm

Åsa Larson Solstorm Religiøs fanatisme er noget de fleste i de senere år har forbundet med Islam. Her får vi en god modvægt til dette billede. I Åsa Larssons debut roman trives den fanatiske kristendom i bedste velgående. Omdrejningspunktet er den genopstande Viktor Strandgård. Først døde han på operationsbordet efter en ulykke, derefter blev han nogle år senere myrdet. I den mellemliggende periode er det lykkedes ham at samle de tre forskellige menigheder i Kiruna til en stor, hvor han selv er midtpunktet, manden der døde og mødte Gud.
Handlingen kan lyde noget fantastisk, men ikke desto mindre kunne man for nylig læse om et tilsvarende mord i Lapland inden for den fanatiske sekt Kristi Blod.
Åsa Larsson er debutant og endnu et skud på stammen blandt de mange fremragende svenske krimiforfattere. Hun kommer selv fra byen der ligger på jernbjerget ”ræverøde Kiruna”, og miljøet i ”Solstorm” bærer præg af forfatterens kendskab til egnen. Hun ejer evnen til at skrive om sne og kulde så læseren rækker ud efter tæppet for at undgå forfrysninger. Endnu engang er det en fornøjelse at slutte en bog med tanken ”hvor er det godt at der er flere i serien”. Jeg glæder mig til at tage fat på nr. 2 i serien (Blodskyld), komme nord for polarcirklen og møde politiinspektør Anna-Maria Mella og Advokat Rebecka Martinsson igen. (ACR)

Det, jeg har mistet

Bertill Nordahl & Lene Hein Sørensen
Det, jeg har mistet

En tilfældig begivenhed på Sankt Hans Torv på Nørrebro i København bliver til skæbne for hovedpersonerne i denne bog.
Hvad gør man, når man har mistet det vigtigste i sit liv – og ikke føler at ”samfundet/myndighederne” griber tilstrækkeligt effektivt ind? Griber man til hævn og selvtægt? Eller forsøger man at acceptere skæbnens tildragelse og dermed at komme videre. Hvad betyder ens egen selvforståelse – at man som udgangspunkt føler, at man er et humanistisk menneske?
I denne bog gør et ganske almindeligt menneske, noget hun ved hun ikke bør gøre. Hun tager hævn, hun vælger at gribe ind i andre menneskers liv, som der er blevet grebet ind i hendes.
Bogen er spændende og medrivende – ikke mindst på grund af den realistiske situation, den tilfældige begivenhed, som vi genkender. Sproget er nudansk og ofte nærmest talesprog. Den giver et godt billede af indvandrermiljøet og samspillet med det danske samfund.
Bogen er bestemt læseværdig – og anbefales hermed. (GSL)

Min tid som fårehyrde og andre erindringer

Le Klint
Min tid som fårehyrde og andre erindringer

Le Klint lagde som ung navn til sin fars firma – og dermed til de berømte lampeskærme. Le Klint har tidligere skrevet en bog om sin opvækst og sin konflikt med faderen. I denne bog nævnes faderen kun sporadisk, i stedet handler den om rejser og ophold på ydmyge steder blandt jævne mennesker verden over.
Også oppe i 80’erne foretrækker hun, når hun rejser – og ofte opholder sig længe på fremmede steder, at bo under meget primitive forhold. Hun har ikke meget til overs for det moderne menneske, der kræver komfort og karriere. I stedet fokuserer hun på, hvordan livet og lykken (for hende) findes i de små ting, under jævne forhold.
Bogens særkende er Le Klints åbne, levende, konkrete og sanselige beskrivelser af natur og mennesker, dyr og planter, belysninger, vejrskift, huse, omgivelser, farver, lyde og sansninger.

Det er en anderledes lille bog, skrevet af et menneske, der har fundet sin helt egen sti. Man kan lære noget, man kan være enig/uenig i hendes livsbetragtninger – men aldrig ligegyldig. (GSL)

Oh Romeo

Merete Pryds Helle Oh, Romeo Jeg havde aldrig troet, at jeg skulle komme til at læse en af Meretes bøger… Hun var min veninde, men i 1.g snuppede hun min kæreste (nå, ja – måske var vi ved at være færdige) – men hun kunne godt lige have ventet 14 dage. Er gået uden om hendes forfatterskab indtil nu, hvor – jeg nærmest blev tvunget til at læse den bog til anmeldelse. Og tak for det – for hvilken bog!!! Jeg slugte den i et langt åndedrag…

Oh, Romeo er en realistisk samtidsroman om to unge menneskers umulige kærlighed, skrevet over William Shakespeares tragedie Romeo og Julie.

Julie er ph.d.-studerende på Retsmedicinsk Institut. Hun bor alene, veninderne er i fuld gang med at stifte familie og hun føler sig hudløst ensom.

Romeo er indvandrer fra Iran. Han kører taxa, men drømmer om at læse til læge.

Romanen foregår i København – med mange referencer til efteråret 2005. Romeo og Julie er moderne mennesker, der går i fitnesscenter og deler tanker med ”bloggen”.

Romeo og Julie forelsker – velvidende at de har alle odds imod sig. Og meget sker, mens man sluger romanen og bare håber ”at kærligheden overvinder alt”. Det er en fantastisk gribende og troværdig roman om nutidens Romeo og Julie. Selvom romanen kun er på 127 sider, føler man, man kommer helt ind under huden på hovedpersonerne. Sproget er smukt og sanseligt og alligevel knapt og præcist.

"Oh, Romeo" er en politisk roman om kulturforskelle og manglen på forståelse for "de andre", men vigtigst af alt er det en roman om den store, ægte kærlighed. LÆS DEN!
(GSL)

De retfærdige

Martin Krasnik De retfærdige – en islamisk stafet Islam - religion eller ideologi

Martin Krasnik har rejst rundt til islamister i London, Teheran, Beirut, Lahore og Riyadh for at forstå islam som politisk ideologi, hvilket samfund ønsker islamisterne, og hvad vil der ske med os, som ikke er muslimer. Han spørger: er der plads til os ikke-muslimer i islamiske stater med sharialovgivning, kan vi leve sammen i fred?

Ud af rejserne og de mange samtaler er der kommet en meget interessant og meget aktuel bog. Et af bogens tilbagevendende områder er retfærdighed, og Martin Krasnik (og læseren gennem ham) sander, at retfærdighed opfattes meget forskelligt alt efter hvilken tro og kultur, man lever i. Mange af de interviewede, som Martin Krasnik snakker med på sine rejser, har fået hele eller dele af deres uddannelse i vestlige lande og de læser engelske og amerikanske magasiner; men har alligevel en opfattelse af verden, som ligger langt fra den Martin Krasnik (og mange danskere) har.

Det er en bog, der tager tid at komme igennem. Den sætter gang i mange tanker. Jeg havde håbet på at opnå en mere klar opfattelse/forståelse af os - contra ”de andre”. Men føler mig bare forvirret på ”et højere niveau”. Islamisterne er lige så forskellige som os…

“Du kan hvis du tør”

Herbert Pundik
“Du kan hvis du tør”

PUNDIK TØR

Herbert Pundik er et fantastisk menneske, der har levet og stadig lever et fantastisk liv. Hvad han har gjort og oplevet er kun meget få forundt. Heldigvis har han besluttet at delagtiggøre os andre i sin spændende historie. Indtil nu er det sket gennem to erindringsbøger. Den første hed: ”Det er ikke nok at overleve” fra 2005. Den anden har titlen: ”Du kan hvis du tør” fra 2006.

Den nyeste bog handler om de 23 år, hvor Pundik var chefredaktør for Politiken, dvs. årene fra 1970 til 1993. En eminent og sprudlende beretning om tiden fra det vovelige (?) spring fra journalist i Israel til chef for et stort dansk dagblad i krise. Fra korrespondentrollen til ansvaret i Politikens berømte hjørneværelse. Fra de første vanskelige år med Politiken til de mange år, hvor bladet var landets største morgenavis. Og samtidig et blad, der på Pundiks personlige initiativ involverede sig direkte i en masse projekter inden for kultur, hjælp til nødstedte verden rundt, kamp mod uretfærdighed, og meget andet.

Det er også en bog, der giver et glimrende indblik i dansk politik i de år, den omhandler. Og i begivenhederne i Mellemøsten. Meget få mennesker er bedre placeret til at flette en redelig beretning sammen om alle disse forhold end Herbert Pundik.

Begge bøger er en sand fornøjelse. Især fordi Pundik altid har vist, at HAN TØR. Også når det skete med en stor personlig risiko.

(Anmeldt af: Niels Jørgen Thøgersen)